[ønsɡə]
OprindelseFrom Old Danish usk, ønsk, ynsk, Old Norse ósk (“wish”), from Proto-Germanic *wunskaz, *wunskō (“wish, desire”). Remodelled after the verb.
Formerønsket(definite, singular) · ønsker(indefinite, plural) · ønske(indefinite, nominative, singular) · ønsket(definite, nominative, singular) · ønsker(indefinite, nominative, plural) · ønskerne(definite, nominative, plural) · ønskes(genitive, indefinite, singular) · ønskets(definite, genitive, singular) · ønskers(genitive, indefinite, plural) · ønskernes(definite, genitive, plural) · ønsk(imperative) · at ønske(infinitive) · ønsker(present) · ønskede(past) · ønsket(perfect) · ønsker(active, present) · ønskes(passive, present) · ønskede(active, past) · ønskedes(passive, past) · ønske(active, infinitive)