/œrkən/, [ˈɶɐ̯ɡ̊ŋ̩]
OprindelseFrom Old Danish øthkæn, derived from the adjective øde (“desolate”). Compare also Norwegian ørken, Swedish öken.
Formerørkenen(definite, singular) · ørknen(colloquial, definite, singular) · ørkener(indefinite, plural) · ørkner(indefinite, plural) · ørken(indefinite, nominative, singular) · ørkenen(definite, nominative, singular) · ørknen(colloquial, definite, nominative, singular) · ørkener(indefinite, nominative, plural) · ørkner(indefinite, nominative, plural) · ørkenerne(definite, nominative, plural) · ørknerne(definite, nominative, plural) · ørkens(genitive, indefinite, singular) · ørkenens(definite, genitive, singular) · ørknens(colloquial, definite, genitive, singular) · ørkeners(genitive, indefinite, plural) · ørkners(genitive, indefinite, plural) · ørkenernes(definite, genitive, plural) · ørknernes(definite, genitive, plural)