/ˈdrɛŋˀ/, [ˈd̥ʁɑ̈ŋˀ]
OriginFrom Old Norse drengr (“young warrior”), from Proto-Germanic *drangijaz (“man, servant”).
Formsdrengen(definite, singular) · drenge(indefinite, plural) · dreng(indefinite, nominative, singular) · drengen(definite, nominative, singular) · drenge(indefinite, nominative, plural) · drengene(definite, nominative, plural) · drengs(genitive, indefinite, singular) · drengens(definite, genitive, singular) · drenges(genitive, indefinite, plural) · drengenes(definite, genitive, plural)