/dysə/, [ˈd̥ysə]
OprindelseFrom Old Norse dys (“dolmen”).
Formerdyssen(definite, singular) · dysser(indefinite, plural) · dysse(indefinite, nominative, singular) · dyssen(definite, nominative, singular) · dysser(indefinite, nominative, plural) · dysserne(definite, nominative, plural) · dysses(genitive, indefinite, singular) · dyssens(definite, genitive, singular) · dyssers(genitive, indefinite, plural) · dyssernes(definite, genitive, plural) · dys(imperative) · at dysse(infinitive) · dysser(present) · dyssede(past) · er(perfect) · har dysset(perfect)
Kilde: Wiktionary