/fɛlə/, [ˈfɛlə]
OprindelseFrom Old Norse fella, from Proto-Germanic *fallijǭ, an alternative form of *fallǭ, the source of Old English fealle, German Falle.
- common-gendertrap, pitfall
- to fell, to cut down
- to overthrow
- to floor
- to kill, to slay
- to shed, to moult
Formerfælden(definite, singular) · fælder(indefinite, plural) · fælde(indefinite, nominative, singular) · fælden(definite, nominative, singular) · fælder(indefinite, nominative, plural) · fælderne(definite, nominative, plural) · fældes(genitive, indefinite, singular) · fældens(definite, genitive, singular) · fælders(genitive, indefinite, plural) · fældernes(definite, genitive, plural) · fæld(imperative) · at fælde(infinitive) · fælder(present) · fældede(past) · har fældet(perfect) · fælder(active, present) · fældes(passive, present) · fældede(active, past) · fældedes(passive, past) · fælde(active, infinitive)
Kilde: Wiktionary