/hɛːdər/, [ˈhɛːˀðɐ]
OprindelseFrom Old Danish hæthær, from Old Norse heiðr (“honor, worth”).
- common-gender, no-pluralhonor, honour
Formerhæderen(definite, singular) · hæder(indefinite, nominative, singular) · hæderen(definite, nominative, singular) · hæders(genitive, indefinite, singular) · hæderens(definite, genitive, singular)
Kilde: Wiktionary