OprindelseFrom German kicksen (“to kick crookedly”), derived from kicken.
- colloquialTo fail.
“Rigtignok paastod han, det kom kun af, at hans Kø altid ville kikse, men hvad Grunden end var, saa blev Resultatet det samme.” — He claimed that the reason for this was that his cue always failed, but whatever the reason, the result was the same.
“Han havde lovet sig selv: Det er okay at sniffe, sælge, tjene millioner og være glad, men ikke kikse på uni.” — He had promised himself: It's okay to sniff, sell, make millions and be happy, but not to fail university.
“"Jeg var træt af at kikse første gang. Det betyder ikke, at jeg holder op med at prøve. Jeg har ikke tænkt at lade mig stoppe af et par kiksere."” — "I was tired of failing the first time. That doesn't mean I'm going to stop trying. I do not intend to let myself be stopped by a couple of failures.
Formerkiks(imperative) · at kikse(infinitive) · kikser(present) · kiksede(past) · kikset(perfect) · kikser(active, present) · kikses(passive, present) · kiksede(active, past) · kiksedes(passive, past) · kikse(active, infinitive) · kikses(infinitive, passive) · kiks(active, imperative) · -(imperative, passive) · kiksende(participle, present) · kikset(participle, past) · auxiliary verb være(participle, past) · kiksen(gerund, participle)
Kilde: Wiktionary