/manɡko/, [ˈmɑŋkʰo]
OprindelseFrom Italian manco, first-person singular present tense of mancare (“to lack, miss”).
- common-genderdeficiency
- common-genderdeficit
Formermankoen(definite, singular) · mankoer(indefinite, plural) · manko(indefinite, nominative, singular) · mankoen(definite, nominative, singular) · mankoer(indefinite, nominative, plural) · mankoerne(definite, nominative, plural) · mankos(genitive, indefinite, singular) · mankoens(definite, genitive, singular) · mankoers(genitive, indefinite, plural) · mankoernes(definite, genitive, plural)
Kilde: Wiktionary