/ɔrˀdrə/, [ˈɒˀd̥ʁɐ]
OprindelseFrom French ordre, from Latin ōrdō (“order”). Doublet of orden.
- common-genderorder (command,)
- common-genderorder (request for some product or service)
Formerordren(definite, singular) · ordrer(indefinite, plural) · ordre(indefinite, nominative, singular) · ordren(definite, nominative, singular) · ordrer(indefinite, nominative, plural) · ordrerne(definite, nominative, plural) · ordres(genitive, indefinite, singular) · ordrens(definite, genitive, singular) · ordrers(genitive, indefinite, plural) · ordrernes(definite, genitive, plural)