[ˈʁaɡ̊ə], [ˈʁɑ̈ɡ̊ə]
OprindelseThe noun derived from the verb or a borrowing from Middle Low German recke, reck, which has also been borrowed into German Reck.
- common-genderrow, line, rank; things arranged spatially
- common-genderseries
- common-genderseries; succession; sequence; things or events arranged in order of time
- common-genderrank
- common-genderphylum
- to hand, pass
- to reach
- to carry
- to be enough, suffice
Formerrækken(definite, singular) · rækker(indefinite, plural) · række(indefinite, nominative, singular) · rækken(definite, nominative, singular) · rækker(indefinite, nominative, plural) · rækkerne(definite, nominative, plural) · rækkes(genitive, indefinite, singular) · rækkens(definite, genitive, singular) · rækkers(genitive, indefinite, plural) · rækkernes(definite, genitive, plural) · ræk(imperative) · at række(infinitive) · rækker(present) · rakte(past) · har rakt(perfect) · rækker(active, present) · rækkes(passive, present) · rakte(active, past) · raktes(passive, past) · række(active, infinitive)