/skaːbə/, [ˈsɡ̊æːb̥ə], [ˈsɡ̊æːʊ]
OprindelseFrom Old Danish skapæ, from Old Norse skapa, skepja, from Proto-Germanic *skapjaną, cognate with German schaffen, Dutch scheppen.
- to create, make
- reflexiveto fuss, make a scene (usually of children, otherwise highly pejorative)
- form-of, indefinite, neuter, pluralindefinite plural of skab
Formerskabte(past) · skabede(past) · skabt(participle, past) · skabet(participle, past) · skaber(active, present) · skabes(passive, present) · skabte(active, past) · skabede(active, past) · skabtes(passive, past) · skabedes(passive, past) · skabe(active, infinitive) · skabes(infinitive, passive) · skab(active, imperative) · -(imperative, passive) · skabende(participle, present) · auxiliary verb have(participle, past) · skaben(gerund, participle)