[ˈslɛɡ̊d̥]
OprindelseFrom Middle Low German slecht (“family, lineage”), related to German Geschlecht (“gender, lineage”) and Dutch geslacht (“gender, lineage”). Derived from Proto-Germanic *slahtō, which belongs to the verb Proto-Germanic *slahaną.
- common-genderfamily
- common-genderlineage, stock
- common-gendergeneration
- common-gendergenus
- form-of, imperativeimperative of slægte
Formerslægten(definite, singular) · slægter(indefinite, plural) · slægt(indefinite, nominative, singular) · slægten(definite, nominative, singular) · slægter(indefinite, nominative, plural) · slægterne(definite, nominative, plural) · slægts(genitive, indefinite, singular) · slægtens(definite, genitive, singular) · slægters(genitive, indefinite, plural) · slægternes(definite, genitive, plural)
Kilde: Wiktionary