[ˈsd̥iːə]
OprindelseFrom Old Norse stigi, stegi, from Proto-Germanic *stigô, derived from the verb *stīganą (“to ascend, climb”), see stige.
Formerstigen(definite, singular) · stiger(indefinite, plural) · stige(indefinite, nominative, singular) · stigen(definite, nominative, singular) · stiger(indefinite, nominative, plural) · stigerne(definite, nominative, plural) · stiges(genitive, indefinite, singular) · stigens(definite, genitive, singular) · stigers(genitive, indefinite, plural) · stigernes(definite, genitive, plural) · stig(imperative) · stiger(present) · steg(past) · steget(participle, past) · stiger(active, present) · stiges(passive, present) · steg(active, past) · -(passive, past) · stige(active, infinitive) · stiges(infinitive, passive)