[ˈvɛˀsəl]
OprindelseFrom Old Swedish visla, from Old Norse visla, from Proto-Germanic *wisulǭ.
- common-genderweasel, (Mustela)
Formervæselen(definite, singular) · væslen(definite, singular) · væsler(indefinite, plural) · væsel(indefinite, nominative, singular) · væselen(definite, nominative, singular) · væslen(definite, nominative, singular) · væsler(indefinite, nominative, plural) · væslerne(definite, nominative, plural) · væsels(genitive, indefinite, singular) · væselens(definite, genitive, singular) · væslens(definite, genitive, singular) · væslers(genitive, indefinite, plural) · væslernes(definite, genitive, plural)
Kilde: Wiktionary