[ˈmeiɲcɪ]
UppruniFrom Old Norse mengi.
Beygingarmengis(genitive, singular) · mengi(nominative, plural) · mengi(indefinite, nominative, singular) · mengið(definite, nominative, singular) · mengi(indefinite, nominative, plural) · mengin(definite, nominative, plural) · mengi(accusative, indefinite, singular) · mengið(accusative, definite, singular) · mengi(accusative, indefinite, plural) · mengin(accusative, definite, plural) · mengi(dative, indefinite, singular) · menginu(dative, definite, singular) · mengjum(dative, indefinite, plural) · mengjunum(dative, definite, plural) · mengis(genitive, indefinite, singular) · mengisins(definite, genitive, singular) · mengja(genitive, indefinite, plural) · mengjanna(definite, genitive, plural)