UrsprungBorrowed from French duel, from Latin duellum, from duo (“two”).
- common-gendera duel
“Jag utmanar dig på duell” — I challenge you to a duel
Formerduell(indefinite, nominative, singular) · duells(genitive, indefinite, singular) · duellen(definite, nominative, singular) · duellens(definite, genitive, singular) · dueller(indefinite, nominative, plural) · duellers(genitive, indefinite, plural) · duellerna(definite, nominative, plural) · duellernas(definite, genitive, plural)