UrsprungBorrowed from French coupole, from Italian cupola, from Latin cūpula. Doublet of kupa and kuppel.
Formerkupol(indefinite, nominative, singular) · kupols(genitive, indefinite, singular) · kupolen(definite, nominative, singular) · kupolens(definite, genitive, singular) · kupoler(indefinite, nominative, plural) · kupolers(genitive, indefinite, plural) · kupolerna(definite, nominative, plural) · kupolernas(definite, genitive, plural)