/ˈseːɡɛr/
UrsprungFrom Old Norse sigr (“victory”), from Proto-Germanic *segaz.
Formerseger(indefinite, nominative, singular) · segers(genitive, indefinite, singular) · segern(definite, nominative, singular) · segerns(definite, genitive, singular) · segrar(indefinite, nominative, plural) · segrars(genitive, indefinite, plural) · segrarna(definite, nominative, plural) · segrarnas(definite, genitive, plural)