UrsprungBorrowed from Italian tempo, from Latin tempus (“time”).
- neuterpace, tempo
- neutertempo
- neutertempo
- neutertempo
Formertempo(indefinite, nominative, singular) · tempos(genitive, indefinite, singular) · tempot(definite, nominative, singular) · tempots(definite, genitive, singular) · tempon(indefinite, nominative, plural) · tempons(genitive, indefinite, plural) · tempona(definite, nominative, plural) · temponas(definite, genitive, plural)