UrsprungFrom Old Swedish vranger, from Old Norse *wrangr, rangr, from Proto-Germanic *wrangaz.
Formervrångare(comparative) · vrångast(superlative) · vrång(error-unrecognized-form, indefinite, positive) · vrångare(comparative, error-unrecognized-form, indefinite) · vrångast(error-unrecognized-form, indefinite, superlative) · vrångt(indefinite, neuter, positive, singular) · vrångare(comparative, indefinite, neuter, singular) · vrångast(indefinite, neuter, singular, superlative) · vrånga(indefinite, plural, positive) · vrångare(comparative, indefinite, plural) · vrångast(indefinite, plural, superlative) · vrånge(archaic, indefinite, masculine, plural, positive) · vrångare(archaic, comparative, indefinite, masculine, plural) · vrångast(archaic, indefinite, masculine, plural, superlative) · vrånge(definite, masculine, positive, singular) · vrångare(comparative, definite, masculine, singular) · vrångaste(definite, masculine, singular, superlative) · vrånga(definite, error-unrecognized-form, positive) · vrångare(comparative, definite, error-unrecognized-form) · vrångaste(definite, error-unrecognized-form, superlative)