“Han stod herpaa op, tog Afskeed fra Lycoris, og kyste hendes Haand, i hvor meget hun end vegrede sig derfor.” — Hereupon, he got up, took his leave of Lycoris and kissed her hand, as little as she wanted this.
“Fruen gav ham et meget naadigt Smil; thi hun er i Sandhed een af de frommeste Koner i hele Byen, skjøndt hun er skrap; hvorpaa han kyste hendes Haand og gik.” — The lady gave him a very gracious smile; for she is indeed one of the most virtuous wives of the entire city, though she is strict; upon which he kissed her hand and left.
“Men Ridderen, som kyste / Den Jomfru lys og skjøn — / Hvo syede om hans Bryste / Det Billed vel iløn? / Hvo har ved Midnatstide / Vel øvet os sligt Spil? / Smaanisser, kan jeg vide, / Har listet sig d” — But the knight who kissed / That virgin, light and beautiful — / Who sewed about his chest / That image, without being seen? / Who has by midnight-time / Played such a trick on us? / Small nisser, I s