/ryːɡər/, [ˈʁyːɐ]
OriginFrom ryge (“to smoke”) + -er.
- common-gendersmoker (person who smokes tobacco habitually)
- form-of, presentpresent of ryge
Formsrygeren(definite, singular) · rygere(indefinite, plural) · ryger(indefinite, nominative, singular) · rygeren(definite, nominative, singular) · rygere(indefinite, nominative, plural) · rygerne(definite, nominative, plural) · rygers(genitive, indefinite, singular) · rygerens(definite, genitive, singular) · rygeres(genitive, indefinite, plural) · rygernes(definite, genitive, plural)