/stɔːrk/, [sd̥ɒːɡ̊]
OriginFrom Old Danish stork, from Old Norse storkr (“stork”).
Formsstorken(definite, singular) · storke(indefinite, plural) · stork(indefinite, nominative, singular) · storken(definite, nominative, singular) · storke(indefinite, nominative, plural) · storkene(definite, nominative, plural) · storks(genitive, indefinite, singular) · storkens(definite, genitive, singular) · storkes(genitive, indefinite, plural) · storkenes(definite, genitive, plural)