[ˈʋaɐ̯wə], [ˈʋaɐ̯ʊ]
OriginFrom Old Danish wæri, from Old Norse verja, from Proto-Germanic *warjǭ, cognate with Norwegian verje, Swedish värja, värjo. Derived from the verb *warjaną, see below. Another derivation, *warīniz, is found in German Wehr and Danish værn.
- common-genderguardian (of a child or incompetent adult)
- dated, neuterprotection, care
- dated, neuterweapon
“»Nej,« sagde Ferdinand, »den behandling vil jeg sætte mig imod, indtil jeg ser min fjendes overmagt,« hvorpå han drog sit værge, ...”
“... da han paa samme Tid svang sin Pisk, som Hellig Jørgen sit Værge da han undlivede Dragen, ...”
“1963, – Homer (tr. by Mogens Boisen), Iliaden, Gyldendal, reprinted 2017, Lindhardt og Ringhof” — (please add an English translation of this quotation)
Formsværgen(definite, singular) · værger(indefinite, plural) · værge(indefinite, nominative, singular) · værgen(definite, nominative, singular) · værger(indefinite, nominative, plural) · værgerne(definite, nominative, plural) · værges(genitive, indefinite, singular) · værgens(definite, genitive, singular) · værgers(genitive, indefinite, plural) · værgernes(definite, genitive, plural) · værget(definite, singular) · værget(definite, nominative, singular) · værgets(definite, genitive, singular) · værg(imperative) · at værge(infinitive) · værger(present) · værgede(past) · har værget(perfect) · værger(active, present) · værges(passive, present)
Source: Wiktionary — CC BY-SA 4.0