[ˈhɔ̂ldə], [ˈhɔ̂lːə]
OriginInherited from Danish holde, from Old Norse halda, from Proto-Germanic *haldaną.
- to hold
- to tolerate, to withstand
- to keep
“å holde vakt” — to keep watch
“å holde varmen” — to keep warm
- to be doing + på
“Jeg holder på å lære meg norsk.” — I am learning Norwegian.
Formshold(imperative) · holder(present) · holdes(passive) · holdt(participle, past) · holdt(past) · holdende(participle, present)